Hjem Mobil & Tele Android

Hovedmenu

Android
Ny pinkode husker til Android telefoner PDF Udskriv Email
Skrevet af Administrator   
Torsdag, 24. februar 2011 07:03

En ny danskudviklet applikation til Android mobiltelefoner gør det meget nemmere at huske alle dine pinkoder

Med en nye danskudviklet applikation Code Storage til Android mobiltelefoner kan du nemt og sikkert holde styr på alle dine pinkoder. Code Storage er en elektronisk pinkode husker, der ligner de små papkort med røde, grønne og gule felter, der ”skjuler” dine pinkode for uvedkommende. Code Storage skjuler bare pinkoderne på din telefon og ikke på en farvestålende lap papir i pungen.

Code Storage tager også sikkerheden alvorligt, og gemmer ikke din pinkode lokalt på telefonen. I stedet udfylder programmet de resterende gule, grønne og røde felter med tal, når du har udfyldt de rigtige 4 cifre i din pinkode. Pinkoden bliver altså populært sagt begravet i tal, og det vil kun være dig der ved, hvor de rigtige 4 cifre gemmer sig – nøjagtigt, som hvis du havde udfyldt en pinkode- husker af papir. Dermed er du også sikret mod misbrug, hvis din mobiltelefon skulle blive stjålet.

Code Storage findes både i en gratis og en betalt udgave. Gratisversionen har plads til tre forskellige pinkoder, men for beskedne 6 kroner ex. moms får du adgang til den fulde version af programmet, hvor du kan lagre alle de pinkoder, du har lyst til – og navngive dem individuelt.

Den nye elektroniske pinkode husker til Android telefoner er udviklet af softwarefirmaet Innosoft ApS i Nyborg, der bl.a. udvikler applikationer til mobiltelefoner. Grundlægger Michael Sørensen fortæller, at brugervenlighed og sikkerhed er to af de vigtigste parametre, når han udvikler nye applikationer til mobilen. Innosofts pinkodehusker Code Storage er netop udviklet, fordi Michael Sørensen ikke var tilfreds med de første pinkode huskere til Android mobiltelefoner.

Den nye pinkode husker kan hentes direkte på din mobiltelefon ved at søge efter ”Innosoft” i ”Android Market”.

Kilde: http://www.innosoft.dk

 
Google Maps Navigation på dansk PDF Udskriv Email
Skrevet af Administrator   
Søndag, 06. juni 2010 05:57

Google Maps Navigation (der stadig er i beta) er indtil videre tilgængelig i USA og Storbritanien, men nu er det på vej til i alt 10 europæiske lande. Danmark er et af de 10, oven i købet som det eneste land i Norden. (Hvilket også hænger godt sammen med den gode StreetView-dækning.)

Dette skriver ComON fra lanceringen af den nye Samsung Galaxy S, og det er vel at mærke ikke en unik Samsung-funktionalitet, dvs. den vil også være tilgængelig til andre mobiler på Android-platformen.

Kilde: comon.dk